Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds spiller: Første Liverpool-exit under Arne Slot?

Af Emil Plovgaard
01.06.2024 Kl. 14:23

Arne Slot har denne lørdag første arbejdsdag hos Liverpool.

Noget tyder på, at han allerede nu må finde sig i, at man ikke kan gøre alle spillere tilfredse.

Han har i hvert fald ikke nogen andel i, at landsmanden Sepp van den Berg nu ønsker at forlade Liverpool.

Hollænderen har været på lønningslisten hos The Reds i de seneste fem år, hvor han dog primært har været lejet ud til andre klubber.

Van den Berg skiftede til Liverpool fra PEC Zwolle i Holland som bare 17-årig, men han har blot optrådt fire gange på klubbens førstehold siden 2019.

Lejeophold til Schalke, Presten og senest Bo Henriksens Mainz har i stedet stået på menuen for van den Berg.

Liverpool kræver nu 175 millioner kroner for at sælge den 22-årige forsvarsspiller, men det er alt for meget, mener spilleren selv, selvom der er interesse fra Brentford og Southampton.

I et interview med De Telegraaf fortæller van den Berg nu, at han føler, at klubben har prissat ham alt for højt.

– Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne stryge direkte fra PEC Zwolle og ind på Liverpools førstehold.

– Jeg kunne have været hos Liverpool for en sæson eller to til, men jeg ønskede at spille.

– Jeg krævede, at jeg blev lejet ud. Hver gang, fordi jeg følte, at jeg selv blev bedre og bedre. Jeg har også gjort store fremskridt rent fysisk.

– Jeg følte mig klar allerede i 2021. Jeg havde en god snak med ledelsen. Han fortalte, at han havde modtaget gode rapporter. Jeg forstod, at jeg ikke kom til at slå hverken Van Dijk, Matip eller Konaté af. Men jeg mente selv, at jeg kunne være lige efter. Da jeg så ikke fik chancen igen, sagde jeg, at jeg ville væk.

– I (Liverpool, red.) har ikke vist tillid til mig på noget tidspunkt overhovedet, men I vil gerne ødelægge min fremtid.

– Jeg ønsker at spille hver uge og udvikle mig selv. I Tyskland kan jeg nyde udebaneturen til Dortmund med 70.000 tilskuere, Bayern München på udebane mod Harry Kane. 

– Stuttgart, Leipzig, Leverkusen … det er klubber, som dem, hvor jeg bliver udfordret hver weekend, siger van den Berg.

Arne Slot har skrevet under på en kontrakt med Liverpool, som gælder frem til udgangen af sæson 2026/27. Noget tyder på, at han ikke kommer til at kunne gøre brug af sin landsmand Sepp van den Berg i nærmeste fremtid.

Liverpool døjer desuden med et problem, Real Madrid har givet dem.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce