Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Igen: Ronaldo henvender sig til store profiler

Af Christian Frese
03.06.2024 Kl. 10:18

Cristiano Ronaldo har navne som Sadio Mané, Aymeric Laporte, Marcelo Brozovic, David Ospina og Otavio som holdkammerater i Al-Nassr.

Og måske der snart kan komme flere prominente spillere til Saudi-klubben.

I hvert fald mener Marca at vide, at den 39-årige superstjerne har talt med sine to tidligere holdkammerater Nacho Fernandez og Casemiro om et skifte til netop Al-Nassr.

Både Nacho, 34, og Casemiro, 32, er i deres karrieres efterår. Spanieren er tilmed transferfri per 1. juli, mens Casemiro efter en svær sæson hos Manchester United har to år tilbage af sin aftale med FA Cup-vinderne.

Den 27. maj skrev Football Insider, at Casemiro vil skifte til en klub i Saudi-Arabien, og at United er klar til at indkassere et stort tab på brasilianeren, når transfervinduet åbner. Casemiro kostede 526 millioner danske kroner at hente i Real Madrid for to år siden.

Også Nacho forventes at få en ny klub. Ifølge Marca skulle han i april have meddelt Real Madrid, at samarbejdet stopper. Angiveligt er MLS stopperens foretrukne destination.

Ronaldo selv har kontrakt med Al-Nassr frem til sommeren 2025. Det er ikke første gang, at Ronaldo forsøger at overbevise tidligere holdkammerater om et skifte til sin nuværende arbejdsgiver.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce