Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bror til United-spiller med opsigtsvækkende udtalelse

Af Jeppe Augustsen
03.06.2024 Kl. 21:58

Sofyan Amrabats bror skaber overskrifter i pressen efter en udtalelse i et tv-program.

Nordin Amrabat har nemlig udtalt, at Casemiro ikke var skadet op til FA Cup-finalen mod Manchester City, som Erik ten Hag ellers meldte ud.

Den brasilianske midtbanespiller agerede midtstopper i slutningen af sæsonen grundet de mange skader, men dårlige præstationer resulterede i massiv kritik.

Op til FA Cup-finalen fortalte Erik ten Hag, at Casemiro ikke var helt klar til finalen grundet en skader.

Herefter meddelte flere engelske medier, at Casemiro selv havde bedt om at blive udeladt af truppen grundet en skade.

Men ifølge Sofyan Amrabats bror var brasilianeren helt klar, og der var en anden grund til, at han havde meldt sig ude af finalen.

– Casemiro var ikke skadet til FA Cup-finalen. Han fandt ud af, at han ikke skulle starte inde, så han tænkte, at han lige så godt kunne sidde på tribunen. Han var klar til at spille, siger Nordin Amrabat til programmet Z Select Live.

Sofyan Amrabat står til at vende tilbage til Fiorentina, da Manchester United sandsynligvis ikke udnytter købsoptionen på den marokkanske midtbanespiller.

Derudover lader det også til, at Casemiro forlader Manchester United. Han er et stort transferemne i den saudiske liga.

Læs også: United har klar transferprioritet efter ten Hag-beslutning

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce