Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester City sagsøger Premier League

Af Jeppe Augustsen
04.06.2024 Kl. 17:20

Manchester City vil nu tage kampen op mod Premier League.

Den engelske avis The Times melder i dag, at de engelske mestre sagsøger Premier League.

Manchester City har i øjeblikket 115 sigtelser mod sig af Premier League for at have brudt de økonomiske regler i ligaen.

Men klubben er selvsikre på, at de ikke har brudt nogle regler.

Det er tidligere blevet nævnt, at den store sag vil gå i gang i løbet af 2024, og det bliver formentlig i løbet af efteråret.

Men nu kan The Times afsløre, at Manchester City har sagsøgt Premier League for noget helt andet. De engelske mestre er af den mening, at de er ofre for diskrimination.

Avisen beskriver sagen som en borgerkrig i engelsk topfodbold. Manchester City har valgt at lægge sag an mod Premier League, da klubben mener, at ligaens regler omkring ‘Associated Party Transaction’ er ulovlige og diskriminerende.

Premier League indførte disse særskilte regler i 2021, da den saudiske investeringsfond, Public Investment Fund, ville købe Newcastle. Her blev det indført, at klubbernes kommercielle aftaler, som ejerne også havde relation til, fremover skulle vurderes som en fair markedsværdi.

Det gjorde man af frygt for, at nogle klubejere vil lave enorme kommercielle sponsorater, som de også selv var ejere af. På den måde vil ejerne kunne pumpe bunkevis af penge ind i en klub, som de så kunne bruge på nye spillere.

Manchester City har i et 165 siders langt dokument redegjort for, at de er ofre for diskrimination, fordi reglerne er blevet godkendt af deres rivaler i ligaen for at ‘kvæle deres succes på banen’, hvor det beskrives i dokumentet, at det er tyranni af flertallet.

Den første høring vil starte på mandag og kommer til at strække sig over seks uger, melder The Times.

Ifølge avisen frygter flere af Manchester Citys rivaler, at de får medhold i deres sag, og det vil betyde, at sponsoraftaler ikke skal vurderes og godkendes af en selvstændig instans – og det kan ende med, at sponsoraftalerne bliver væsentlig større.

Og Guardiola & Co. kræver mange penge, hvis de får medhold i sagen.

Det berettes også, at ligaens øvrige klubber har fået mulighed for at komme deltage i søgsmålet, men 10-12 klubber har indtil videre meldt ud, at de vil komme med beviser, som skal støtte Premier Leagues forsvar i anklagerne.

Manchester City har i øjeblikket flere sponsorer, der trækker tråde til ejeren Sheikh Mansour fra Abu Dhabi. Det gælder blandt andet Etihad Airways, som er trøjesponsor og stadionsponsor.

Men de er ikke den eneste klub, hvor klubbernes sponsorer har relation til ejerne. Det samme er gældende for klubber som Chelsea og Newcastle.

Læs også: De Bruyne flirter med lukrativt skifte

Seneste nyt

Annonce
Annonce