Officielt: Liverpool udlejer back for tredje gang
Liverpool har sendt Calvin Ramsey på endnu et lejeophold.
Det har Merseyside-klubben bekræftet her til aften.
I næste sæson skal den skotske back tørne ud for Championship-klubben Wigan Athletic.
Calvin Ramsey ankom fra Aberdeen til Liverpool i 2022, men det er ikke blevet til det helt store gennembrud.
I sin tid i klubben er det blevet til to optrædener i Liverpool-trøjen, men har stadig sin Premier League-debut til gode, da han kun har optrådt i Champions League og Carabao Cuppen.
I de seneste år har han været udlejet til Preston og Bolton, og nu gælder det Wigan Athletic.
Den unge højreback har kontraktudløb med Liverpool i 2027.
Andetsteds meldes det, at Liverpool kan være på vej til at sælge en anden forsvarsspiller – nemlig Joe Gomez.
Her lyder meldingerne på, at The Reds forventer bud fra Saudi-Arabien, men det vides ikke, hvor meget der skal til, før Liverpool vil sælge.