Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool fik 745 millioner-bud afvist: Nu kan han hentes for 184 millioner

Af Emil Plovgaard
06.06.2024 Kl. 16:37

Der ventes at ske drastiske ændringer hos Liverpool denne sommer.

Klubben bliver jævnligt sat i forbindelse med adskillige transfermål, hvor det mest bekymrende område er i defensiven, hvor man i den forgangne sæson døjede med mange skader.

Mohamed Salah, Luis Díaz og Darwin Núñez er alle blevet rygtet væk fra The Reds i løbet af de seneste måneder forud for sommerens transfervindue.

I løbet af de seneste år er Federico Chiesa på regelmæssig vis dukket op på Liverpools radar.

Liverpool bød ifølge La Repubblica 745 millioner kroner på Chiesa i sommeren 2021, da Chiesa netop havde vundet EM med Italien og også var kommet på turneringens hold.

Forhandlinger i næste uge: Liverpool-stjerne til Saudi-Arabien?

Et skifte blev som bekendt ikke til noget, og han valgte i stedet at skifte til Juventus, som han i første omgang var blevet udlejet til.

Chiesa er dog fortsat på radaren hos The Reds, og man har holdt øje med den 26-årige italiener siden da.

Ifølge Sky Italia er Chiesa ikke længere en del af Thiago Mottas planer hos Den Gamle Dame. Den italienske storklub har netop skiftet cheftræner, efter at Max Allegri blev afskediget ovenpå Coppa Italia-finalen.

Afsløring: Liverpool-stjerne dybt påvirket af Klopp-beslutning

Han er en af de spillere, der kan blive ofret, og ifølge Il Corriere dello Sport, kan han nu være tilgængelig for bare 184 millioner kroner.

Chiesa kan spille på begge kantpositioner, og han kan ligeledes gøre sig som 9’er. I den netop overståede sæson blev det til 10 mål og tre oplæg på tværs af samtlige turneringer for italieneren.

Medie: Salah-afløser snart på plads

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce