Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første Kompany-signing: Premier League-profil skifter til Bayern München

Af Emil Plovgaard
09.06.2024 Kl. 16:02

Vincent Kompany er ganske tæt på at kunne hente sin første signing til Bayern München.

Belgieren blev noget overraskende ansat som efterfølgeren til Thomas Tuchel.

Nu har han udpeget sin første signing i det kommende transfervindue.

Ifølge det tyske medie Abendzeitung er Bayern München meget tæt på at kunne præsentere João Palhinha fra Fulham.

Palhinha var meget tæt på at skifte til de tyske rekordmestre på Deadline Day i sidste sommers transfervindue, men skiftet kollapsede i de sidste timer af vinduet, da Fulham ikke var i stand til at finde en afløser i tide.

Abendzeitung mener at vide, at Palhinha allerede har været involveret i forhandlinger med Kompany vedrørende et skifte til Allianz Arena.

Disse forhandlinger er nu nået et fremskredent stadie, og de nærmer sig en gennemførsel.

Det normalt velinformerede medie The Athletic kan søndag eftermiddag i samme ombæring meddele, at Bayern München har budt 35 millioner euro, svarende til 261 millioner kroner, på Palhinha.

Den tidligere Burnley-manager blev præsenteret som ny cheftræner for Bayern München i den forgangne sæson.

Det skete, efter at klubben havde fået afvisninger fra Ralf Rangnick, Julian Nagelsmann og Xabi Alonso.

Den tyske storklub måtte angiveligt betale 90 millioner kroner i kompensation til Burnley, som i den forgangne sæson rykkede ned fra Premier League under ledelse af netop Kompany.

Bayern München håber nok, at det går bedre for Palhinha, end det gjorde for Tottenhams rekordsigning, der er tæt på at få revet sin kontrakt itu.

Den tyske storklub er på jagt efter det tyske mesterskab i den kommende sæson, efter at man netop har overstået sæson, der endte uden titler for første gang i 12 år.

En noget uvant position for klubben fra Säbener Strasse, der heller ikke vandt den tyske pokalturnering. Både mesterskabet og pokalen blev nemlig vundet af Bayer Leverkusen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce