Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Mbappé: Real Madrid har aftale på plads med endnu en stjerne

Af Emil Plovgaard
09.06.2024 Kl. 20:15

Real Madrid har for nylig sikret sig Kylian Mbappé på en fri transfer.

Men allerede nu planlægger klubben frem, så den kan sikre sig en ny, stor signing.

Og det lader til at blive Bayer Leverkusens Florian Wirtz.

Den tyske landsholdsspiller vandt DFB Pokalen og Bundesligaen under Xabi Alonsos ledelse i den netop overståede sæson.

Ifølge den store spanske sportsavis MARCA har de forsvarende Champions League-vindere sikret sig en aftale med ham fra sommeren 2025.

Står meldingen til troende, vil Wirtz blive holdkammerat med Mbappé.

Wirtz har kontrakt med Bayer Leverkusen frem til 2027, efter at han skrev under på en fem-årig kontrakt med klubben i 2022.

Den 21-årige midtbanespiller har forsikret sin nuværende arbejdsgiver om, at han forbliver hos klubben i de kommende 12 måneder.

Wirtz noterede sig for 18 mål og 20 oplæg i 49 kampe i sidste sæson, hvor han også blev fast spiller på det tyske landshold, som Julian Nagelsmann står i spidsen for.

Tyskerne forbereder sig i øjeblikket på sommerens EM-slutrunde på eget græs, hvor Skotland venter i åbningskampen i München på fredag.

Bayern München har desuden også en signing på plads, hvor Vincent Kompany handler i Premier League.

Real Madrid sluttede 2023/24-sæsonen af med blot to nederlag på tværs af samtlige turneringer. Det var i øvrigt Atlético Madrid, der besejrede Los Blancos begge gange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce