EM-favoritten: Her er Englands stærkeste opstilling
England er favorit til at vinde EM 2024.
Sådan vurderer adskillige bookmakere det i hvert fald, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at Gareth Southgate råder over en ekstremt stærk trup.
Især offensivt er englænderne virkelig dygtige, hvor navne som Harry Kane, Phil Foden, Bukayo Saka og Jude Bellingham blandt andre byder sig til.
Nu er der dårligt øl-nyt til engelske fans
Udfordringen for det engelske mandskab kan dog være defensiven, som kan se en anelse skrøbelig ud.
På venstre back er Luke Shaw stadig ikke helt kampklar, men Manchester United-spilleren ventes at kunne spille snart. Han er den eneste venstre back i truppen og vil være vigtig for Southgate at få gang i.
I midterforsvaret er Harry Maguire ikke kommet sig over en skade, og derfor hviler der et stort ansvar på skuldrene af John Stones.
Hvem der skal spille ved siden af Manchester City-profilen er endnu uvist – men flere uprøvede kræfter i landsholdssammenhæng er i spil.
Heller ikke på målmandsposten er England blandt de bedste nationer til slutrunden, men Jordan Pickford har i en årrække nu gjort det ganske hæderligt på landsholdet.
Herunder giver vi vores bud på, hvordan Englands stærkeste opstilling til EM-slutrunden ser ud.
England er i gruppe med Serbien, Slovenien og Danmark, og Southgates tropper indleder mod Serbien.