Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arteta dropper duo

Af Christian Frese
12.06.2024 Kl. 12:44

Arsenal rydder op på venstreback-positionen.

Ifølge TBR Football har London-klubben fortalt både Oleksandr Zinchenko og Kieran Tierney, at de er velkommen til at finde en anden klub denne sommer.

Til gengæld vil Arsenal ikke lade Jakub Kiwior smutte, selvom polakken er interesseret i et skifte tilbage til Serie A, hvor AC Milan efter sigende står klar med en kontrakt. TBR Football skriver, at det ikke er umuligt, men trods alt usandsynligt, at alle tre får lov at forlade klubben i dette transfervindue.

Zinchenko fik 27 Premier League-kampe i den forgangne sæson, som han imidlertid sluttede med adskillige minutter på bænken. Omvendt har Tierney været lejet ud til Real Sociedad. Skotten har været rygtet i et skifte tilbage til Celtic.

Kiwior har spillet både stopper og venstreback, og selvom også han mod slutningen af sæsonen sad mest på bænken, kan hans alsidighed være det, der holder ham i klubben.

Det var Takehiro Tomiyasu, som i foråret dominerede i kampen om Arsenals venstreback, mens Gabriel og William Saliba udgjorde midterforsvaret.

Hverken Zinchenko, Tierney eller Kiwior har kontraktudløb, hvorfor de skal købes fri.

Læs også: Fem spillere der kan få det store gennembrud til EM

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce