Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool holder øje: Bayern sætter stjerne til salg

Af Emil Plovgaard
13.06.2024 Kl. 08:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har brug for en midtstopper på den længere bane.

Joël Matip har kontraktudløb ved slutningen af måneden, og der er uvished omkring Joe Gomez og Ibrahima Konaté. Sidstnævnte har kontraktudløb i 2026 og er angiveligt et transfermål for Paris Saint-Germain.

Virgil van Dijk er ude af kontrakt i 2025, og klubben vil efter sigende ikke initiere forhandlinger før slutningen af dette kalenderår.

Derfor glæder det nok The Reds, at Bayern München nu har sat Matthijs de Ligt til salg.

Det er Sport Bild, der bringer historien. Bayern er klar til at afskibe den 24-årige hollænder denne sommer.

Den tyske storklub, der nu er under ledelse af Vincent Kompany, ønsker at gøre rum til nye signings, og på grund af De Ligts alder og kontraktlængde – frem til 2027 – kan der tjenes gode penge på midtstopperen, vurderes det.

Desuden indbringer han en årlig løn på rundt regnet 120 millioner kroner, og da klubben samtidig skal aflevere store gager til Manuel Neuer, Thomas Müller, Harry Kane, Leroy Sané og Joshua Kimmich, er der ikke megen plads til overs i lønbudgettet.

Neuer og Kimmich ventes at forlade klubben i 2025, og det vil frigøre økonomi til den tid, men det kan klubben ikke bruge til noget denne sommer.

The Reds er desuden også blevet sat i forbindelse med Willian Pacho, Goncalo Inacio og Leny Yoro.

Hos Liverpool er der desuden godt nyt, da The Reds og Feyenoord er blevet enige.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce