Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

299 millioner: United nærmer sig ny signing

Af Emil Plovgaard
19.06.2024 Kl. 15:16

Manchester United vil forhandle med Bologna-stjernen Joshua Zirkzee senere i dag.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

United har tilføjet Zirkzee til ønskelisten som en tilføjelse til angrebet denne sommer, og man har været i kontakt med hollænderens repræsentanter.

Premier League-klubben forhandler i øjeblikket om de personlige betingelser i en mulig aftale for den 23-årige. Nu skal man finde ud af, om man vil aktivere frikøbsklausulen, som lyder på 299 millioner kroner.

United vil lande en ny stor signing til angrebet, efter at man tidligere på måneden bekræftede, at Erik ten Hag fortsætter som klubbens manager. Det var konklusionen på en omfattende undersøgelse af klubbens netop overståede sæson.

Og i dag, onsdag, fortsætter forhandlingerne så vedrørende en aftale med Zirkzee, hvis kontrakt med Bologna først udløber i 2026.

Allerede da han som 18-årig fik debut for selveste Bayern München, blev Zirkzee spået en stor fremtid.

Det er nu efterhånden fem år siden, og selvom han ikke fik sit gennembrud i den tyske storklub, så har han lagt på spil i det italienske, hvor han hjalp Bologna til Champions League-kvalifikation i den forgangne sæson.

Der ventes at ske store ændringer hos Manchester United denne sommer, hvor nærmest hele spillertruppen er til salg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce