Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ratcliffe bekræfter: Stor United-signing brister

Af Emil Plovgaard
20.06.2024 Kl. 13:24

Onsdag kunne vi bringe historien om, at Manchester United ikke må hente Jean-Clair Todibo fra OGC Nice.

Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, har sat en stopper for et skifte.

Og det er en melding, som Manchester Uniteds nye medejer, Sir Jim Ratcliffe, der også ejer en stor andel i den franske klub, nu bekræfter.

– De har sagt, at vi kan sælge ham til en anden Premier League-klub, men ikke til Manchester United.

– Men det er ikke retfærdigt for spilleren, og jeg kan ikke se, hvad det har af hensigt, siger Ratcliffe i et interview med Bloomberg.

Her lyder det ligeledes fra Ratcliffe, at De Røde Djævle har ambitioner om at nå op på samme niveau som Real Madrid.

Selvom Ratcliffe ikke direkte nævnte Todibo, så melder flere engelske medier, herunder The Athletic og The Telegraph, at der er tale om den franske midtstopper.

Manchester United havde ellers udset sig Todibo som en passende afløser for Raphaël Varane, der har forladt klubben.

Manchester United og OGC Nice har begge fået lov til at spille i den kommende sæsons Europa League, da sidstnævnte klub er blevet sat under strenge regler fra UEFA’s side i henhold til reglerne om flerklubsejerskab.

I stedet må United nu se på andre transfermål. Her er man blandt andet blevet sat i forbindelse med Evertons Jarrad Branthwaite, som man angiveligt er enig med de personlige betingelser om i en aftale.

Desuden forlyder det, at Erik ten Hags mandskab også har rettet blikket mod West Ham, hvor man vil hente en af klubbens største stjerner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce