Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Kristiansen reagerer på stor fejl

Af Morten Bruun Jørgensen
20.06.2024 Kl. 22:41

Victor Kristiansen var dårligste dansker mod England.

Forsvarsspilleren lavede en stor fejl i første halvleg, hvor han overså en fremadstormende Kyle Walker.

Derudover havde han også en række andre dårlige aktioner, som vi også kommer ind på i vores karakterbog.

Efter kampen kom Victor Kristiansen ud til den fremmødte presse, hvor han blev spurgt ind til sin egen præstation.

– Jamen, jeg bliver samlet op og får lige et klap på skulderen, og folk siger ’kom videre’, og så må jeg jo selv arbejde med det i de resterende 20 sekunder, inden kampen fortsætter, siger Kristiansen til campo.dk.

– Det er jo altid vigtigt. Man er jo drøn sårbar i sådan en situation. Man er blevet udstillet og ser utroligt dum ud. Det var dejligt, at drengene lige gav et klap på skulderen, og så kunne jeg komme videre.  

Forsvarsspilleren fra Bologna blev udskiftet efter 58 minutter, hvor Alexander Bah blev sendt på banen, mens Joakim Mæhle rykkede over i venstre side.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce