Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

597 millioner: United planlægger stor Premier League-signing

Af Emil Plovgaard
22.06.2024 Kl. 19:08

Manchester United har valgt at beholde Erik ten Hag som sin manager for den kommende sæson.

Dermed får hollænderen også noget at skulle have sagt i forhold til den kommende sæsons trup.

Og her lurer den hollandske manager angiveligt på at gå ombord hos en af de øvrige klubber i Premier League.

Ifølge den tyske journalist Florian Plettenberg fra Sky Sport har De Røde Djævle forhørt sig om den mexicanske Edson Álvarez fra West Ham i løbet af de seneste dage.

Her har man indsamlet informationer om detaljer i forhold til en eventuel aftale og spillerens fremtidsplaner.

Erik ten Hag sætter meget stor pris på West Ham-stjernen.

Hans prisfastsættelse er estimeret til at være omkring 448-597 millioner kroner, skriver Plettenberg.

Der er dog endnu ingen aftale eller tilbud på bordet hos West Ham.

Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano skrev også om handlen tidligere på ugen.

– Manchester United overvejer seriøst at hente en ny midtbanespiller. Det er næsten sikkert i tilfælde af, at Casemiro forlader klubben.

– Jeg kan forstå, at Mexicos anfører, Edson Álvarez, er iblandt de muligheder, der diskuteres internt. Han værdsættes af Erik ten Hag, skrev Romano.

Álvarez har kontrakt med klubben fra London Stadium frem til sommeren 2028.

Aaron Wan-Bissaka har desuden fundet sin nye klub, og det lader til, at han er fortid hos Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce