Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inden 1/8-finale: Tysk stjerne døjer med problemer

Af Emil Plovgaard
24.06.2024 Kl. 08:47

Tysklands landstræner, Julian Nagelsmann, har bekræftet, at Antonio Rüdiger har et problem med sit lår, der kan vise sig problematisk for Die Mannschaft senere hen.

Tyskerne sikrede sig søndag avancement til ottendedelsfinalen, hvor man sikrede sig førstepladsen i gruppe A efter uafgjort mod Schweiz, hvor Niclas Füllkrug sent i kampen kunne bringe balance i regnskabet med sit hovedstød til 1-1.

Antonio Rüdiger spillede alle minutter i remisen mod Schweiz, men Real Madrid-stjernen døjede undervejs med problemer.

– Toni har et mindre problem med sit lår.

– Vi må se, hvad der sker.

– Jeg håber ikke, det er seriøst.

– Det vil blive ret problematisk, lød det efter kampen fra landstræner Nagelsmann ifølge The Athletic.

31-årige Rüdiger er en af de mest erfarne forsvarsspillere på det tyske mandskab. Indtil videre står han noteret for 71 A-landskampe.

Rüdiger har spillet alle tre kampe ved EM-slutrunden hidtil. 

Nagelsmann kan gøre brug af Nico Schlottersbeck fra Borussia Dortmund, såfremt Rüdiger ikke bliver klar i tide.

Tysklands kommende modstander er endnu ikke fastlagt. Det er dog sikkert og vist, at modstanderen bliver andenpladsen fra gruppe C, der som bekendt er Danmarks gruppe.

England, Serbien, Slovenien og Danmark har alt på spil inden sidste spilledag.

Danmark kan derfor potentielt blive Tysklands modstander i kampen, der spilles lørdag i Dortmund. Her kan Morten Hjulmand få chancen for at vise sig frem. Fire gigantklubber lurer på den danske landsholdsspiller.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce