Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dopingdømte Pogba afviser: Pogba er her stadig

Af Christian Frese
02.07.2024 Kl. 14:45

Paul Pogba har ikke opgivet håbet om at vende tilbage til professionel fodbold.

Det siger han til Sky Italia i forbindelse med Frankrigs 1-0-sejr over Belgien i EM-ottendedelsfinalen.

Den tidligere United-stjerne afsoner pt. en fire år lang dopingkarantæne, som løber til august 2027. Franskmanden blev tildelt den i februar efter at være blevet testet positiv for DHEA i september 2023. Stoffet stimulerer produktionen af en lang række hormoner, herunder testosteron.

– Der er stadig en chance for at kæmpe imod denne uretfærdighed, hvilket jeg synes, at det er, siger i dag 31-årige Pogba, der har anket dommen.

– Lad os se. Tingene bliver forhåbentlig bedre. Jeg er altid positiv, men lad os se. Jeg har aldrig sagt, at jeg er færdig. At Paul Pogba ikke eksisterer mere. Fordi Pogba er her stadig. I dag er jeg her. Jeg er Pogba. Du har aldrig set mig sige, at jeg er færdig.

Midtbanespilleren fastslår, at han stadig “føler sig som en fodboldspiller” og holder træningen ved lige. Han er suspenderet i Juventus, og da hans kontrakt kun løber til 2025, er hans fremtid i Italien yderst tvivlsom.

Ifølge Gazzetta dello Sport håber Pogba og hans advokter med appellen at få skåret straffen til to år.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce