Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt beløb: Oscar har tjent kassen i Kina

Af Christian Frese
06.07.2024 Kl. 11:20

Det er ikke småpenge, som Oscar har tjent på at spille i kinesisk fodbold.

Omkring 1,3 milliarder danske kroner, for bare at være nogenlunde præcis. Og det er kun i lønkroner.

Det skriver Sport Bible.

Det er efterhånden små otte år siden, at den dengang 25-årige brasilianer forlod Chelsea til fordel for Shanghai SIPG.

– Det økonomiske aspekt er selvfølgelig vigtigt, men det handler ikke kun om penge, sagde Oscar dengang blandt andet om skiftet, der i første omgang sikrede ham godt 180 millioner kroner om året.

Tre år senere forlængede Oscar med kineserne til slutningen af 2024. Den aftale er siden ikke blevet forlænget. Dermed kan han nu frit tale med andre klubber. Ifølge The Athletic er flere hold i MLS interesseret.

Og mon så ikke, at den snart 33-årige brasilianer må acceptere en lønnedgang.

I sin tid i Shanghai har Oscar været med til at vinde ligaen to gange samt pokalturneringen en enkelt gang. Han har spillet 162 ligakampe med 52 kasser og hele 84 assists til følge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce