Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny udvikling hos Chelsea: Han er på toppen af ønskelisten

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 19:54

Chelsea er en af de klubber, der har haft mest travlt i løbet af sommerens transfervindue.

Her har man blandt andet hentet signings som Kiernan Dewsbury-Hall, Omari Kellyman, Marc Guiu og Tosin Adarabioyo.

Og nu lader det til, at klubben fra det vestlige London jagter endnu en signing.

For Chelsea har angiveligt optrappet interessen i Borussia Dortmunds Karim Adeyemi.

Det beretter transferjournalisten Rudy Galetti.

Herfra lyder det, at Chelsea er i konstant kontakt med spillerens agent, og Adeyemi har rykket sig frem som en af klubbens øverste transfermål denne sommer.

Der ventes snart nye udviklinger i sagen, hedder det sig.

Adeyemi er en af de mest lovende angribere i Europa for tiden, og han var blandt andet ønsket af Liverpool, inden han vendte retur til Tyskland i 2022.

Han har tidligere repræsenteret Bayern München på ungdomsniveau, men det var ikke før hans skifte til RB Salzburg, at kom på de flestes læber.

I sidste ende var det dog Dortmund, der vandt ræset, og han har imponeret på Westfalenstadion lige siden.

Adeyemi har kontrakt med Bundesliga-klubben frem til 2027. Derfor skal Chelsea sandsynligvis af med en større overgangssum, såfremt skiftet skal blive en realitet.

Der blæser nye vinde over Stamford Bridge, efter at klubben mod slutningen af den forgangne sæson valgte at afskedige Mauricio Pochettino for i stedet at ansætte Enzo Maresca som klubbens manager.

For at give bedre betingelser for bedre resultater i fremtiden, er det særligt i offensiven, der skal opgraderes.

Tidligere søndag tog Chelsea afsked med den sjette spiller i løbet af sommerens transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce