Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Misstiano Penaldo' - nu forklarer tv-station sig

Af Jeppe Augustsen
08.07.2024 Kl. 19:47

BBC kom i den grad i vælten i forbindelse med transmitteringen af opgøret mellem Portugal og Slovenien.

Ved en gengivelse af Cristiano Ronaldos missede straffespark kom der en grafik frem på tv-skærmen, hvor det stod ‘Misstiano Penaldo’.

Det fik hurtigt internettet til at reagere, hvor også tidligere fodboldspillere var ude med riven mod tv-stationen.

John Terry var en af dem og kaldte det en skændsel af BBC at være så respektløs mod en af verdens største fodboldspillere nogensinde.

Nu har BBC forklaret, at de ikke havde til hensigt at fornærme Cristiano Ronaldo ved at vise grafikken.

– Der var ingen fornærmelse tilsigtet Cristiano Ronaldo. Faktisk blev der talt positivt om Cristiano Ronaldo flere gange under transmitteringen, lyder det i en meddelelse fra BBC.

TV-stationen forklarer tre tidspunkter, hvor deres tv-eksperter var ude med store roser til verdensstjernen, og en af dem var Cristiano Ronaldos straffespark i selve straffesparkskonkurrencen.

– Gary Lineker og Alan Shearer refererede til Cristiano Ronaldos mod og selvtillid ved at træde frem og sparke straffesparket.

– På et intet tidspunkt var eksperterne kritiske overfor Ronaldo, og generelt var tonen respektfuld mod ham i transmitteringen. Vi sætter pris på, at nogle seere var utilfredse med grafikken, og vi har taget deres feedback videre til produktionen, som skal hjælpe dem fremadrettet, lyder det fra BBC.

Læs også: Millionaftale: Premier League-stjerne siger ‘ja’ til Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce