Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Spurs sælger angriber til stor hollandsk klub

Af Christian Frese
12.07.2024 Kl. 09:24

Troy Parrott spillede en flot sæson hos Excelsior i Æresdivisionen, og nu fortsætter Spurs-spilleren endegyldigt sin karriere i Holland.

Ifølge både Football Insider og football.londons journalist Alasdair Gold er angriberen på vej til lægetjek i Alkmaar. Football Insider skriver, at AZ betaler et syv-cifret millionbeløb (i pund) for ireren, og Gold mener at vide, at det løber op i cirka 60 millioner kroner.

Parrott bankede kasser ind på Spurs´ ungdomshold, før han i 2019/2020-sæsonen fik debut på førsteholdet. Siden har han været lejet ud til Milwall, Ipswich, Milton Keynes, Preston og altså Excelsior – uden at have fået en eneste yderligere kamp for Tottenham.

Trods at være blevet vejet for let i det nordlige London har den 22-årige vist sine kvaliteter. I den forgangne sæson blev det til hele 17 kasser og fem assists for et hold, der endte med at rykke ned.

Ikke desto mindre skal Parrott altså nu fortsætte i den bedste række, tilmed for et hold som blev nummer fire og dermed skal spille Europa League.

Irerens kontrakt med Spurs stod til udløb næste år.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce