Bekræftet: Her er EM’s bedste spiller
EM’s bedste spiller er nu kåret.
Det blev Manchester Citys Rodri, der repræsenterede vindernationen Spanien, som søndag aften slog England med 2-1.
Det kom frem efter finalen.
Rodri måtte udskiftes undervejs i finalen på det olympiske stadion i Berlin, men det lykkedes alligevel Luis de la Fuentes mandskab at sikre sig EM-titlen.
Det kom ligeledes frem efter kampen, at spanske Lamine Yamal blev kåret til den bedste unge spiller i løbet af slutrunden.
Yamal lagde op til Spaniens 1-0-mål, og allerede da kampen blev fløjtet op, skrev han historie.
England havde set frem til at ende en 58 år lang titeltørke, men for anden EM-finale i træk måtte Gareth Southgate og kompagni se sig slået til en bedre modstander.
I stedet blev det Spanien, der kunne vinde EM-titlen for fjerde gang. Det har intet andet landshold gjort før.
Spanien vandt også turneringen i 1964, 2008 og 2012. Inden finalen var man side om side med Tyskland.
England har aldrig vundet en EM-slutrunde, og det seneste betydningsfulde trofæ kom i stand i forbindelse med VM på eget græs i 1966.
Undervejs i kampen var de engelske fans utilfredse med én stjerne, som var skyld i begge Spaniens mål.