Tidl. Liverpool-spiller stopper på landsholdet
14 år efter, at han fik debut på det schweiziske A-landshold, takker Xherdan Shaqiri nu af.
Shaqiri, der har en fortid hos Liverpool, hvor han spillede fra 2018 tl 2021, er til daglig på kontrakt hos MLS-klubben Chicago Fire.
Nu har han meddelt sit stop på landsholdet.
– Syv turneringer, mange mål, 14 år med det schweiziske A-landshold og uforglemmelige øjeblikke.
– Nu er det tid til at sige farvel til landsholdet.- Der er gode minder tilbage, og som følge heraf siger jeg til alle; Tak, skriver Shaqiri på det sociale medie X.
I forbindelse med den netop overståede slutrunde slog Shaqiri to rekorder.
Shaqiri scorede et fremragende mål i Schweiz’ kamp mod Skotland, og det betød, at han blev den første spiller til at score i de seneste tre EM-slutrunder og seneste tre VM-slutrunder.
Han har derfor scoret i de seneste seks slutrunder, han har medvirket i.