Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton til Manchester United: Ingen chance!

Af Emil Plovgaard
20.07.2024 Kl. 15:35

Manchester United har hidtil været relativt aktive i løbet af sommerens transfervindue.

Klubben fra Old Trafford har formået at hente Leny Yoro og Joshua Zirkzee, og man er angiveligt meget tæt på at hente endnu en signing.

Læs også: BREAKING: Chido Obi-Martin indgår aftale

Angiveligt skulle De Røde Djævle også være på udkig efter endnu en stopper. Klubben er blevet meldt interesseret i Jarrad Branthwaite.

Men The Toffees har nej-hatten på, skriver det troværdige medie The Athletic.

– Everton har informeret Manchester United om, at man ikke har intentioner om at sælge Jarrad Branthwaite denne sommer, uanset om overtagelsen med Friedkin kollapser.

– Everton vil kun overveje en handel, såfremt vurderingen bliver mødt.

– Manchester United viser fortsat interesse, men kun hvis prisen sænkes, skriver journalisten David Ornstein på det sociale medie X.

Everton mener, det er rimeligt at kræve det samme for Branthwaite, som Harry Maguire, Wesley Fofana og Josko Gvardiol er blevet solgt for i tidens løb.

Manchester United har denne sommer fået afvist to bud på Branthwaite. Det seneste bud lød på 399 millioner kroner samt 44 millioner kroner i bonusser, men det var altså ikke godt nok til Everton.

Læs også: En pæn skilling: Så meget tjener Christian Eriksen

Manchester Uniteds nuværende manager, Erik ten Hag, har desuden bekræftet, at klubben er i forhandlinger om endnu en signing.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce