Højbjerg hyldet efter Tottenham-exit
Pierre-Emile Højbjerg er fortid i Tottenham.
Den danske midtbanespiller er skiftet til Marseille på en lejeaftale, som ender i et permanent skifte næste år.
Det blev til fire sæsoner i Tottenham, og Pierre-Emile Højbjerg har i den grad sat sit aftryk.
I forbindelse med skiftet har London-klubben lavet en hyldestvideo, der viser nogle af danskerens bedste øjeblikke i Tottenham-trøjen.
På klubbens X-profil er der også kommet nogle flotte reaktioner fra Tottenham-supporterne.
Her er et udpluk af mange afskedsbeskeder til Pierre-Emile Højbjerg.
– Jeg erkender gerne, at jeg ikke var den største fan, men jeg respekterer ham for at give absolut alt for trøjen, og han har haft nogle store øjeblikke i den, skriver Zaafao.
– Tak for alt, Pierre. Du er top professionel på og uden for banen. Alt det bedste i fremtiden, skriver en anden.
– Glemmer aldrig hans mål, der gjorde at vi vandt CL-gruppespillet, og hvordan han altid satte holdet først. Held og lykke Pierre, skriver Colin.
– Ønsker ham det bedste. Jeg forstod aldrig, hvorfor han fik kritik. Han skuffede nærmest aldrig og gav alt. Det er alt, hvad folk kan forvente.
– Et kæmpe tab. Interessant at se, hvordan Mourinho og Conte kunne få det bedste ud af ham.
– Tak Højbjerg. Glemmer aldrig målet i Champions League og din tid under Mourinho-æraen.
– Alt det bedste. En god tjenestemand for klubben. Han er på uretfærdigvis blevet en syndebuk, lyder det fra en fan.