Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis bekræfter: Tæt på Liverpool-exit

Af Emil Plovgaard
25.07.2024 Kl. 14:53

Liverpool har været i USA i de seneste to dage.

Her forbereder man sig frem mod den kommende sæson.

Læs også: Tidl. Liverpool-stjerne til Arteta: Hold din kæft

Men der er flere spillere i den nuværende trup, der ikke lader til at have nogen umiddelbar fremtid under Arne Slots ledelse.

En af dem er Luke Chambers, der inden længe tilslutter sig Calvin Ramsay i Wigan på en sæsonlang lejeaftale. Det beretter lokalavisen Liverpool Echo.

Den 20-årige venstreback fik sit gennembrud hos The Reds i den forgangne sæson, hvor han kom ind fra bænken i Liga Cup-sejren over Leicester.

Få uger senere blev han givet sin fulde debut i Europa League-sejren over franske Toulouse.

Af de 28 spillere, der er rejst med til USA, er mere end halvdelen akademispillere, og flere af dem vil ikke være at finde i førsteholdstruppen i den kommende sæson.

Teenageren James McConnell har tiltrukket sig interesse fra klubber i Champions League, mens Harvey Davies, Marcelo Pitaluga, Owen Beck og Luca Stephenson sandsynligvis alle også skifter væk på lejeaftaler.

Læs også: PC får kamp til stregen om Liverpool-spiller

Tre spillere får desuden chancen for at imponere Arne Slot i USA, lyder det. Det drejer sig om Sepp van den Berg, Tyler Morton og Fabio Carvalho.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce