Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjek venter: Palace sikrer sig Olise-erstatning

Af Jeppe Augustsen
25.07.2024 Kl. 17:08

Ismaïla Sarr vender tilbage til Premier League.

Efter en enkelt sæson i Marseille vender den offensive kantspiller tilbage til det engelske, og det bliver med Crystal Palace som destination.

The Eagles udpegede Ismaïla Sarr som mulig afløser for Michael Olise, der tog til Bayern München, og de får nu deres mand.

The Athletic beretter, at Marseille har accepteret et bud fra London-klubben.

Ismaïla Sarr og Crystal Palace har også forhandlet de personlige vilkår på plads, og han mangler derfor kun at bestå det obligatoriske lægetjek, før skiftet er en realitet.

Crystal Palace betaler 112 millioner kroner for Ismaïla Sarr, når han har sat sin underskrift på en kontrakt med The Eagles.

Senegaleseren bliver klubbens tredje signing denne sommer efter at have præsenteret Chadi Riad og Daichi Kamada.

Ismaïla Sarr spillede fire sæsoner i Watford inden skiftet til Marseille sidste sommer, hvor to af sæsonerne har været i Premier League-regi.

Ti mål i 50 Premier League-kampe står han noteret for.

Læs også: Vildt: FCK vil på rov hos Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce