Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub på vej med bud på Osimhen

Af Emil Plovgaard
26.07.2024 Kl. 08:23

Arsenal kan være på vej med et bud på Napoli-angriberen Victor Osimhen.

Sådan lyder det fra Sky Sports-reporteren Gianluca di Marzio.

Læs også: Kæmpe Arsenal-flop taler ud: Prisen var ikke min skyld

Nigerianeren har været en af de mest stabile stjerner i Serie A i løbet af de seneste sæsoner.

Det ventes, at han denne sommer forlader klubben, med hvem han vandt det italienske mesterskab i 2023. Hans kontrakt indeholder en frikøbsklausuler et godt stykke over 900 millioner kroner.

Hidtil har ingen bejlere valgt at aktivere denne i troen på, at man kan forhandle en lavere pris på plads med Il Partenopei.

Det er desuden hyppigt blevet meldt, at klubbens nye boss, Antonio Conte, har udset sig Chelseas Romelu Lukaku, skulle Osimhen blive fortid.

Arsenal er efter sigende på jagt efter en ny angriber denne sommer, hvor også Viktor Gyökeres og Brian Brobbey er at finde på radaren.

Sidstnævnte skulle være et billigt alternativ, trods det faktum, at han i den forgangne sæson nettede 22 mål og leverede 12 oplæg på tværs af samtlige turneringer for sin nuværende arbejdsgiver, Ajax.

Også Benjamin Sesko fra RB Leipzig har tidligere været nævnt som et transfermål. Imidlertid valgte sloveneren dog at forlænge sin kontrakt med Bundesliga-klubben.

I et interview med Nogomania for nylig, gav han udtryk for, hvorfor han valgte at afvise de mange tilnærmelser.

– Jeg tænkte det grundigt igennem. Jeg mener, jeg traf den rigtige beslutning. Jeg ønskede mere erfaring, at lære mere og ikke haste ting igennem.

Læs også: Ny signing på vej? Arsenal er i dialog med PSG

– Leipzig er en forrygende klub, som tilbyder, hvad jeg har behov for til næste skridt. Leipzigs vision er klar; alt kastes i retning af vækst, fremskridt og store målsætninger. Jeg føler, det var rigtigt at træffe beslutningen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce