Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem det: Liverpool afviser bud fra storklub

Af Jeppe Augustsen
28.07.2024 Kl. 22:11

Liverpool har modtaget et bud fra den franske storklub Marseille.

Det beretter The Athletic-journalisten James Pearce, som dækker Liverpool tæt.

Marseille har efter sigende budt i omegnen af 105 millioner kroner på Wataru Endo, men det er blevet afvist af The Reds.

Ifølge James Pearce søger Liverpool aktivt at sælge japaneren, som de erhvervede for omkring 150 millioner kroner sidste sommer.

Derudover meldes det, at der er flere årsager til afvisningen. Det gælder blandt andet tidspunktet i transfervinduet, som buddet er kommet på, mens markedet gør det svært at finde en erstatning.

Ifølge Fabrizio Romano kom buddet fra Marseille for et stykke tid siden, da den franske klub ikke havde en handel på plads omkring Pierre-Emile Højbjerg.

Dermed skal man formentlig ikke forvente, at de vender tilbage med et nyt bud.

Det har indtil videre været et stille transfervindue for Liverpools vedkommende.

The Reds er den eneste klub i Premier League, som endnu ikke har præsenteret en ny spiller denne sommer.

Til gengæld har man sagt farvel til tre spillere på frie transfers. Det gælder Adrian, Thiago Alcantara og Joel Matip.

Der er også andre spillere, der står til et exit, og en af dem gælder Sepp van der Berg.

Læs også: Nu rykker Real Madrid på Liverpool-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce