Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds store køb hænger i en tynd tråd

Af Christian Frese
29.07.2024 Kl. 11:20

Manchester United kan formentlig glemme alt om Matthijs de Ligt, hvis det ikke lykkes for Bayern München at hente Jonathan Tah.

Det skriver Bild.

Og ifølge den store tyske avis er Bayern endda langt fra at opnå sit mål om at købe Tah. Bild skriver nemlig, at Leverkusen vil have omkring 300 millioner kroner, mens Bayern hidtil kun har budt omkring 185. Den 28-årige Tah har kontraktudløb om 12 måneder.

Ifølge Bilds oplysninger er det sandsynligt, at De Ligt må blive, hvis ikke Tah kommer til, hvilket kun er blevet mere sandsynligt af det faktum, at Bayerns nyindkøb Hiroki Ito står foran en længere skadespause.

Det er ellers kun 10 dage siden, at Football Insider meldte, at Bayerns rækkefølge er omvendt: At De Ligt skal sælges, før Tah kan købes.

Hidtil har United ikke mødt Bayerns krav for De Ligt. Tyskerne vil efter sigende have omkring 373 millioner kroner for den 24-årige hollænder.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce