Jürgen Klopp med klar udmelding
Jürgen Klopp er klubløs efter at have opsagt sin aftale med Liverpool efter sidste sæson.
Og det er helt efter tyskerens bog.
Den nu tidligere Liverpool-manager gjorde det klart, i forbindelse med sit exit, at han nu vil tage en pause fra fodbolden.
Alligevel er han blevet rygtet til nogle klubber samt et potentielt tysk landstrænerjob, men han gør det klart, at han intet har modtaget fra sin agent, som han også ønsker det.
– Jeg har intet hørt fra min agent. Overhovedet ikke. Ingen klubber. Ingen landshold. Der er nogle få mennesker, som ikke har hørt det (at han ville tage en pause, red.), siger Jürgen Klopp ifølge Sportschau.
Det udtalte han på en konference, hvor han også blev spurgt ind til en mulig rolle som engelsk landstræner.
– Det vil være det største ansigtstab i fodboldens historie, hvis du tror, at jeg vil gøre en undtagelse for det job, sagde han med et stort grin.
– Jeg skal have et eller andet at arbejde med. Jeg er for ung til bare at spille padel og passe børnebørn. Om det bliver som træner igen? Som det er nu, kan jeg udelukke det. Lad os se, hvordan det ser ud om nogle måneder, lyder det fra Jürgen Klopp.
Læs også: 186 millioner: Liverpool har budt på dansker