Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Katastrofe for United: Så længe er Højlund og Yoro ude

Af Morten Bruun Jørgensen
01.08.2024 Kl. 07:43

Opdatering: Det er ikke kun Rasmus Højlund og Leny Yoro, der er uheldige. Yderligere to United-spillere har natten til torsdag pådraget sig skader. Læs mere her.

Manchester United er blevet ramt af dårlige nyheder allerede inden sæsonstart.

For nylig måtte både Rasmus Højlund og Leny Yoro udgå med skader efter en træningskamp mod Arsenal, og nu er der nyt om de to spilleres tilstand.

United-træner snupper landstrænerjob

Manchester United har således bekræftet, at Rasmus Højlunds forstrækning holder ham ude i seks uger, mens det står værre til for Leny Yoro.

Den franske forsvarsspiller er således ude i de kommende tre måneder med en fodskade, der også har betydet, at han har foden i en beskyttende støvle.

Dermed misser begge spillere sæsonstarten om et par uger, og Højlund forventes altså først klar til at spille i midten af september.

Også i sidste sæson missede den danske landsholdsspiller åbningen på sæsonen med en skade efter skiftet fra Atalanta.

For Yoros vedkommende kan den officielle debut lade vente på sig helt frem til november. Det kan også give Erik ten Hag udfordringer i det centrale forsvar, medmindre der hentes endnu en ny spiller.

Manchester United åbner Premier League-sæsonen mod Fulham den 16. august på Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce