Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho kan blokere United-signing

Af Emil Plovgaard
01.08.2024 Kl. 11:53

José Mourinho og Manchester United kæmper angiveligt om den samme spiller.

Sådan lyder en ny melding.

Læs også: Efter Højlund-skade: Nu vil United hente Premier League-stjerne

Den tidligere Chelsea-manager, der nu er boss i Fenerbahce, har ikke spildt tiden denne sommer.

Cenk Tosun er ankommet på en fri transfer fra Besiktas, mens Allan Saint-Maximin er blevet hentet til klubben på en sæsonlang lejeaftale fra Al-Ahli.

Youssef En-Nesyri har været det hidtil dyreste indkøb denne sommer, og han blev hentet til klubben for omtrent 150 millioner kroner.

Mourinho er dog langt fra færdig med at handle.

Det er Manchester United heller ikke. De Røde Djævle er på markedet efter en ny midtbanespiller, hvor man er nået til enighed om de personlige betingelser med Manuel Ugarte fra Paris Saint-Germain. De to klubber er dog endnu ikke enige.

En anden spiller, der også er at finde på Manchester Uniteds ønskeliste, er Fiorentinas Sofyan Amrabat, som i den forgangne sæson var udlejet til klubben fra Old Trafford.

Ifølge den store italienske avis Il Corriere dello Sport, er Mourinho også interesseret i at bringe marokkaneren til Tyrkiet.

Amrabat har blot ét år tilbage af sin nuværende kontrakt, og United afviste muligheden for at indløse hans option, fordi man ønskede at forhandle en anden (billigere) aftale på plads.

Han spillede 29 kampe for De Røde Djævle i den seneste sæson.

Efter FA Cup-triumfen mod Manchester City, fortalte Amrabat, at han ikke anede, hvad der skulle ske efter sæsonen.

– Ved jeg allerede, hvad der skal ske i næste sæson? Nej.

– Vi må tale om det. At blive er helt sikkert en mulighed. Jeg synes, det har været en svær sæson. For Manchester United er det nødt til at være meget bedre og også for mig personligt. Vi må tale om det.

Læs også: United-legende ville bytte Højlund ud med Núñez

– Manchester United er den største klub i verden, så hvem vil ikke gerne spille fodbold her? Men alle parter skal være glade for hinanden, så vi må snakke om det og se, hvad der skal ske, fortalte han til hollandske Ziggo Sports.

Seneste nyt

Annonce
Annonce