Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Greenwood misser retur til England

Af Emil Plovgaard
03.08.2024 Kl. 10:50

Den så ofte udskældte Mason Greenwood kommer ikke foreløbigt tilbage til England.

Således vil han ikke deltage i træningskampen på engelsk grund denne lørdag.

Læs også: Arsenal er favorit til United-emne

Her skal Marseille ellers møde Sunderland på Bradford Citys vante hjemmebane, Valley Parade, i Yorkshire amt.

Lokalavisen La Provence kan berette, at Greenwood er blevet udeladt af truppen, og at det har en ganske særlig forklaring.

Således døjer den engelske offensivspiller med en muskelskade, hvilket gør ham ukampdygtig til kampen mod The Black Cats.

Marseille ønsker ikke at tage chancer med angriberen, hvis skade kan blive forværret, såfremt han kommer i kamp, lyder det.

Sådan lyder den officielle forklaring i al fald. Avisen spekulerer imidlertid i, om fraværet kan være en belejlig anledning til at gå glip af en retur til England, hvor Greenwood har et noget blakket ry.

Den 22-årige Mason Greenwood nåede i alt at spille 129 kampe for Manchester United med 35 mål til følge, efter at han fik sin debut for klubben i 2019.

I sommeren 2023 meldte Manchester United ud – efter en intern undersøgelse oven på anklagerne mod Mason Greenwood – at han ikke ville have en fremtid i klubben.

Læs også: Manchester United er forundret

Greenwood er ny mand på Stade Vélodrome, hvor han er blevet hentet til fra Manchester United for en sum på 236 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce