To Premier League-klubber vil hente Joe Gomez
West Ham ønsker at hente Joe Gomez inden transfervinduets deadline 30. august.
Sådan skriver mediet HITC.
Læs også: Dansker på plads i Manchester United
Adskillige klubber er dog interesseret i at hente Liverpool-reserven, herunder også Aston Villa.
Gomez er klar til at søge et skifte væk fra Liverpool, efter at han i slutningen af juni blev tilbudt i en byttehandel med Newcastle, hvor Anthony Gordon så kunne skifte til Anfield.
I sommeren 2023 blev West Ham også sat i forbindelse med Joe Gomez, men et skifte blev som bekendt ikke til noget.
Forsvarsspilleren var en nøglespiller på Jürgen Klopps mandskab i den seneste sæson, da han skulle dække ind for skadede Andy Robertson og Trent Alexander-Arnold.
Og da den nye manager i West Ham, Julen Lopetegui, i forvejen har mistet Ben Johnson, giver det mening, at klubben søger efter en erfaren Premier League-forsvarer.
Gomez er alsidig i den forstand, at han kan spille på hele bagkæden, men hans foretrukne position synes at være som midtstopper.
Læs også: Derfor vil ingen hente Ivan Toney
West Ham er på vej til at foretage en række signings denne sommer, herunder Niclas Füllkrug og Guido Rodriguez. Begge to spillere skulle være på vej til lægetjek hos The Hammers, og det lader derfor blot til at være et spørgsmål om tid, førend klubben fra det østlige London kan skrive med de to spillere, såfremt lægetjekkene forløber som planlagt.