Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag med overraskende Sancho-melding

Af Morten Bruun Jørgensen
04.08.2024 Kl. 09:03

Erik ten Hag er kommet med en overraskende besked om Jadon Sanchos sæsonstart. 

Om seks dage begynder sæsonen for Manchester United, og det er ikke problemfrit. For der er udfordringer i forreste geled. 

Rasmus Højlund er ude med en skade i de næste seks uger, og det giver Erik ten Hag en hovedpine. 

For nyerhvervelsen Joshua Zirkzee er kun lige vendt tilbage fra sin ferie efter EM-slutrunden med Holland. 

Det kan give en overraskende chance til Jadon Sancho som frontløber for Manchester United, hvilket han også gjorde i nattens træningskamp mod Liverpool

– Ja, ellers ville han ikke spille der. Det er, hvad vi kan gøre, når Rasmus ikke er tilgængelig, sagde Erik ten Hag ifølge ESPN

– Selvfølgelig kommer Joshua Zirkzee ind. Han er begyndt at træne, men vi skal også tænke på, at det ikke er lang tid. Han har brug for tid, og han skal vænne sig til engelsk fodbold og vores spillestil. 

– Derfor er Jadon også en mulighed. Vi ved, at han kan spille på kanten, men han er også en mulighed som falsk nier. 

Sancho er tilbage hos Manchester United efter at have været udlejet til Dortmund med stor succes i anden halvdel af sidste sæson. 

Englænderen startede inde i nattens træningskamp mod Liverpool, som De Røde Djævle tabte 3-0 mod. 

Manchester United møder Manchester City i Community Shield lørdag den 10. august.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce