Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank med klar holdning efter United-rygter

Af Jeppe Augustsen
05.08.2024 Kl. 08:15

I løbet af sommeren er Thomas Frank blevet rygtet til Manchester United som mulig erstatning for Erik ten Hag. Sådan endte det ikke.

Men han er ikke den eneste fra Brentford, der er blevet kædet sammen med De Røde Djævle.

Det samme er holdets stjerneangriber Ivan Toney.

Ivan Toney har et år tilbage af sin kontrakt med The Bees, og i løbet af de seneste måneder er han blevet rygtet til adskillige storklubber i England – senest Manchester United.

I et interview er Thomas Frank blevet spurgt ind til angriberens situation efter de seneste rygter, der sætter ham i forbindelse med De Røde Djævle.

Chido Obi-Martin kan få vild Manchester United-debut

Og her er der en klar melding fra den danske Brentford-manager. Han vil gerne beholde Ivan Toney.

– Det, jeg fokuserer på, er, at Ivan Toney er en Brentford-spiller, og jeg er meget glad for, at han er her hos os, siger Thomas Frank ifølge MEN.

– Hvis han er, når sæsonen går i gang, vil jeg være henrykt. Jeg har tidligere sagt, at vi er en sælgende klub, men jeg ved også, hvilken spiller Ivan er for os, lyder det fra Brentford-manageren.

141 kampe har Ivan Toney spillet for Brentford, og her er det blevet til 72 mål og 23 assists.

I sidste sæson gik han glip af de første 20 kampe efter en otte måneder lang karantæne grundet brud på bettingreglerne.

Delaney vil have PL-dansker til FCK

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce