Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lindstrøm sender klar besked efter perlemål

Af Jeppe Augustsen
05.08.2024 Kl. 10:43

Jesper Lindstrøm er nu til at finde i Premier League efter en sæson i Serie A.

Sidste sommer blev han solgt til Napoli, men debutsæsonen var ikke den store succes, og i sidste måned skiftede han så til Everton på en lejeaftale.

Og her har han fået en god start.

Thomas Frank med klar holdning efter United-rygter

Den tidligere Brøndby-stjerne scorede direkte på frispark i en kamp mod Preston, og i et lokalt medie fik han stor ros for sin præstation.

Danskeren lægger ikke skjul på, at han havde en svær sæson i Napoli, men nu vil han vise verden sit sande niveau.

– Nu skal jeg bare tilbage på sporet. Jeg havde nogle gode sæsoner i Frankfurt og én svær sæson i Italien, siger Jesper Lindstrøm til BBC.

– Jeg har fået nogle minutter i benene. Nu vil jeg vise verden, at jeg stadig har mit niveau og kan præstere, lyder det fra den danske midtbanespiller.

Wow: Conte med vildt ultimatum

Jesper Lindstrøm fortæller også, at han har snakket med sine holdkammerater efter sit frisparksmål.

– Jeg snakkede med drengene og sagde: “Fra nu er det mig”. Jeg gør, hvad jeg kan. Det er det, jeg får min løn for – at score mål og hjælpe holdet, lyder det med et smil på læben.

– Jeg har kendt til Evertons interesse i lang tid. Ikke kun i år. Der var nogle forhandlinger, og så snart de sagde, at de ville have mig, sagde jeg: “Så kører vi”.

– Jeg ville prøve noget nyt og ville gerne til Premier League, og Everton er et stort hold med en stor historie, slutter Jesper Lindstrøm.

Premier League-sæsonen bliver sparket i gang i næste uge, og får Evertons vedkommende starter de med en hjemmekamp mod Brighton.

Stort skifte: Dansker skal til lægetjek i dag

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce