Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexis Sánchez tæt på chokskifte

Af Emil Plovgaard
05.08.2024 Kl. 20:59

Alexis Sánchez er ledig på markedet.

Han forlod tidligere på sommeren Inter, hvor hans kontrakt udløb.

Læs også: Tredje United-signing skriver under ‘meget snart’

Men noget tyder på, at karrieren fortsætter i Italien.

Sådan lyder i al fald meldingen fra den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio. Således bliver det Udinese, der fremover får glæde af den tidligere Manchester United-stjerne.

I formiddags fortalte Alexis Sánchez således ledelsen i klubben fra Friuli, at han gerne ville skifte tilbage til Udinese, hvor han har en fortid.

Det er 13 år siden, at chileneren forlod klubben til fordel for nye udfordringer, men nu slutter ringen.

Tilbage er kun, at hans agent skal færdiggøre de sidste detaljer i en kontrakt, lyder det videre.

Målet er at præsentere ham til offentligheden tirsdag 13. august, hvor Udineses øvrige trup for den kommende sæson også præsenteres.

I den forgangne sæson scorede chileneren fire gange og leverede fem oplæg i 33 kampe for Inter.

Alexis Sánchez blev hentet til det europæiske kontinent af netop Udinese tilbage i 2006, hvor han blev hentet i Cobreloa i hjemlandet. Det blev til 95 kampe og 20 mål.

I 2011 gik turen videre til FC Barcelona, hvor han var frem til 2014, inden turen gik til Premier League.

Her repræsenterede han først Arsenal i fire år, inden han skiftede videre til Manchester United i 2018.

I 2020 gik turen videre til Inter, hvor han også var udlejet i 2019/20-sæsonen.

Læs også: Transfer på plads: United ét skridt væk fra ny signing

På landsholdsplan står den 35-årige chilener noteret for 166 A-landskampe med 51 mål til følge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce