Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Det ville være en god signing

Af Emil Plovgaard
06.08.2024 Kl. 08:35

Liverpool har endnu ikke hentet en spiller til førsteholdstruppen denne sommer.

Det er dog ikke fordi, The Reds ikke har været sat i forbindelse med et hav af spillere.

Læs også: ‘Forhandlinger i gang’: Romano med nyt om Liverpool

Uret tikker, og inden længe er Premier League-sæsonen i gang og transfervinduet slut. Herefter kan det være svært at justere, hvis man ikke opdagede svagheder i forberedelserne frem mod den kommende sæson.

Det tyder dog på, at Liverpool kan få et hav af nye signings i hus inden transfervinduet er slut, hvor hele fire signings er på blokken.

En af de spillere, klubben på rygtebasis har været tæt på at hente denne sommer, er Anthony Gordon fra Newcastle.

Og det ville ifølge Liverpool-legenden Jamie Carragher være en god tilføjelse til Arne Slots nuværende trup.

– Jeg mener, det ville være en god signing for Liverpool. Jeg er stor fan.

– Jeg kan ikke tro, at han ikke fik flere chancer for England. Han har en afsindig hurtighed, som efterlader forsvarsspillere for evigt, og det er der ikke mange spillere verden over, der har.

– Jeg er stor fan, men jeg er sikker på, at der er så mange klubber involveret også. Han er i en storklub som Newcastle, men der har været en masse snak om, at han blev tilbudt til Liverpool, siger Carragher til Sportbible.

Gordon ankom til Newcastle fra Everton i vinteren 2023. Det er blevet til 51 kampe i Premier League med 12 mål til følge for den 23-årige englænder.

Læs også: Ville hente Bournemouth-spiller til Liverpool

Han har spillet fire A-landskampe for England, som han fik debut for tidligere på året.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce