Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carraghers største frygt: Real Madrid kan snuppe Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
06.08.2024 Kl. 08:59

Liverpool-legenden Jamie Carragher får det skidt, når han tænker på situationen omkring Trent Alexander-Arnold.

Den engelske landsholdsback har blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt med The Reds, og det kan komme Real Madrid til gode inden længe. Los Blancos har angiveligt optrappet interessen for nylig.

Læs også: ‘Forhandlinger i gang’: Romano med nyt om Liverpool

Carragher frygter, at den spanske storklub vil forsøge at hente Trent Alexander-Arnold på grund af Dani Carvajals nuværende rolle på holdet.

Han forudser, at scenariet vil ændre sig om et års tid.

– Man er nødt til at huske på, at Real Madrid har en fremragende højre back, som netop har vundet EM-guld, og jeg tror, at han har vundet Champions League omkring seks gange.

– Han er ikke dårlig. Min største frygt er, at Real Madrid pønser på at hente ham om et års tid, for jeg tror ikke, de er klar til at afskibe Dani Carvajal endnu. Måske om et års tid. Hvem ved, lyder det fra Carragher i et interview med Sportbible.

Alexander-Arnold blev spottet på ferie med Real-stjernen Jude Bellingham i USA denne sommer. De engelske landsholdskammerater er også gode venner uden for banen, og det kan få en afgørende rolle.

Carragher mener, at Alexander-Arnold er ude på at få en større kontrakt hos Liverpool, eftersom han blev spottet at skrive sin autograf på en Real Madrid-trøje.

– Jeg tror, det handler om forhandling. Sammen med Jude, skriver under på en Real Madrid-trøje. Jeg tror, det er en del af spillet.

– Jeg spillede ikke disse spil, og det burde jeg nok have gjort, for så havde jeg formentlig fået flere penge ud af det.

Læs også: Legende med klar melding: Det ville være en god signing

– Jeg plejede at gå ind på kontoret, tale min sag og sige, hvad jeg ønskede, og Liverpool fortalte, hvad de ønskede, og så mødtes vi på midten, lyder det videre fra Carragher.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce