Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Antony i chokskifte?

Af Emil Plovgaard
06.08.2024 Kl. 18:45

Brasilianske Antony kan være på vej væk fra Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

Læs også: Ny United-signing får legendarisk rygnummer

Således har Cristiano Ronaldos nuværende klub, Al-Nassr, udpeget Antony som det primære transfermål denne sommer.

Den saudiske Pro League-klub har skiftet fokus, efter at man ikke formåede at hente Raphinha i FC Barcelona, hedder det sig.

Manchester United skulle efter sigende være klar til at sælge Antony, der ikke har formået at leve op til sit prisskilt og de dertilhørende forventninger, siden skiftet for 711 millioner kroner fra Ajax i 2022.

De Røde Djævle har dog også indset, at man sandsynligvis kommer til at miste penge ved et potentielt salg.

United er også klar til at leje brasilianeren ud, så længe hans løn, der ugentligt overstiger 900.000 kroner, bliver dækket.

På trods af den hype, der var omkring ham, da han i sin tid skiftede til Old Trafford, har Antony aldrig formået at finde sig tilpas, på og udenfor banen, i sin tid i England, lyder det.

Det blev blot til et enkelt mål i 29 Premier League-kampe i den forgangne sæson.

Gennem sin tid i Premier League er det blevet til i alt 82 kampe, 11 mål og fem oplæg for Antony.

Læs også: Her er bookmakernes favorit til topscorertitlen

Selvom hans kontrakt løber helt frem til 2027, er Erik ten Hag klar til at lade ham gå i løbet af indeværende transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce