Forlod Atlético Madrid: Nu kan han skifte til Manchester United
Manchester United har taget kontakt til Mario Hermoso.
Sådan lyder det fra den spanske journalist Máximo de la Cruz Ramírez Ramírez.
Læs også: United føler sig sikre på to store signings
Forhandlingerne befinder sig fortsat på et tidligt stadie.
Klubben brugte tidligere på sommeren 62 millioner euro på at hente Leny Yoro i Lille, men Erik ten Hag ønsker at hente endnu en midtstopper til klubben.
Forhandlingerne med Matthijs de Ligt er gået i stå som følge af, at Bayern München ikke ønsker at gå med kompromis i forhold til deres salgspris, som lyder på 50 millioner euro, ligesom Xabi Alonso og Bayer Leverkusen også spiller en rolle.
Hermoso kræver en treårig kontrakt med en bruttoløn på seks millioner euro, svarende til 45 millioner kroner.
Den spanske forsvarsspiller er for tiden uden klub, efter at han ved udgangen af juni forlod Atlético Madrid.
Hermoso er alsidig i den forstand, at han kan dække positionen som midtstopper og venstre back. Den 28-årige spanier ankom i 2019 til Atlético Madrid fra Espanyol for omkring 225 millioner kroner, men nu kan turen altså gå til Manchester United kvit og frit.
Tidligere har Hermoso også været sat i forbindelse med et skifte til Aston Villa.
Læs også: Scholes anbefaler to signings til Liverpool
Han har desuden også fem landskampe for Spanien, men de fandt sted i 2018 og 2019.