Fire spillere kan blive solgt efter Chelsea-transfer
Der kan være brug for en trimning af truppen hos Chelsea, såfremt klubben gennemfører sin signing af Pedro Neto fra Wolves.
The Blues er endnu en gang gået amok på transfermarkedet denne sommer, hvor Neto ventes at blive sommersigning nummer ni.
Læs også: Kort før sæsonstart: Chelsea-trio degraderet
Det har tidligere lydt, at Chelsea sikrer sig Neto for omtrent 470 millioner kroner.
24-årige Neto er efter sigende opsat på at skifte til Stamford Bridge, og et lægetjek vil løbe af stablen inden for de kommende dage.
Ankomsten af Neto vil gøre, at flere spillere får langt til spilletid hos Chelsea.
Noni Madueke er iblandt de spillere, der for alvor kan få svært ved at få minutter i benene, da Neto sandsynligvis vil blive brugt i startopstillingen af Enzo Maresca.
Den tidligere PSV-stjerne er blevet kædet sammen med et skifte til Newcastle, hvor han kan afløse Anthony Gordon, hvis han skifter til Liverpool.
Chelsea kan også beslutte sig for at sælge Armando Broja, der bliver kædet sammen med et skifte væk fra The Blues, skriver Daily Mail.
David Datro Fofana er en anden spiller, som kan forlade Chelsea denne sommer, efter at det er tvivlsomt, hvorvidt den 20-årige offensivspiller vil blive brugt i den kommende Premier League-sæson.
Galatasaray og Leicester sættes i forbindelse med Fofana.
Læs også: 2,3 milliarder: Chelseas vilde sommer
Slutteligt håber Chelsea at kunne skille sig af med Romelu Lukaku som følge af et katastrofalt andet ophold på Stamford Bridge. Napoli har været i forhandlinger med belgieren i et par uger efterhånden, men der er endnu ikke sket, og det gør fremtiden uvis.