Opereret i december: Chelsea-stjerne skadet igen
Reece James fra Chelsea har pådraget sig en baglårsskade.
Sådan lyder meldingen fra troværdige The Athletic.
Læs også: Lægetjek i hus: Chelsea henter signing for 450 millioner
James følte noget ubehag på Chelseas træningsanlæg, Cobham, tidligere på ugen, efter at klubben var vendt tilbage fra USA.
Englænderen blev opereret i netop baglåret i december.
24-årige James har ellers haft en positiv opstart frem mod den kommende sæson, hvor han er startet inde i samtlige fem Chelseas træningskampe indtil videre.
Han kommer dog ikke i aktion i søndagens træningskamp mod Inter på Stamford Bridge.
James var i forvejen suspenderet i de første tre kampe af den kommende sæson, så på den korte bane kommer skaden ikke til at betyde det store.
Malo Gusto, der spillede godt i 2023/24-sæsonen, var allerede udset til at skulle afløse ham i de kampe.
James blev tildelt et rødt kort i den næstsidste kampe af den forgangne sæson, som betød, at han fik en fire kampdages karantæne, som han ville trække ind i denne sæson.
James får dog svært ved at deltage i Conference League-kampene mod enten Braga eller Servette senere på måneden, lyder meldingen.
Modstanderen er endnu ukendt, men det bliver enten portugisisk eller schweizisk modstand til The Blues, i det første opgør, som spilles 22. august, mens returopgøret finder sted syv dage senere.
Læs også: Fire spillere kan blive solgt efter Chelsea-transfer
Chelsea kigger på kampen mod Bournemouth 14. september som en mulig returdato. Det er efter landsholdspausen.