Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zubimendi sagde nej: Det gør Liverpool nu

Af Morten Bruun Jørgensen
13.08.2024 Kl. 08:33

Liverpool fik mandag aften en kedelig nyhed, for Martin Zubimendi har afvist at forlade Real Sociedad.

Den spanske midtbanespiller har så stor kærlighed til sin barndomsklub, at han sagde nej tak til Liverpool, der ellers havde udset ham som Arne Slots første indkøb.

Zubimendi var tiltænkt en nøglerolle på Liverpools defensive midtbane, men det bliver der nu ikke noget af.

Og hvad gør Liverpool så egentlig nu? Det har The Athletic og flere andre medier tilsyneladende svaret på.

På nuværende tidspunkt er der ikke lagt op til, at Liverpool kommer til at gå efter en anden defensiv midtbanespiller i dette transfervindue.

Det kan indikere, at Liverpools sportslige ledelse i stedet er villig til at vente på, at en ny mulighed opstår frem for at gå på kompromis.

Sidste sommer missede Liverpool både Moisés Caicedo og Roméo Lavia, som begge smuttede til Chelsea. I stedet endte klubben med at købe Wataru Endo.

Den 31-årige japaner er stadig i klubben og sammen med unge Stefan Bajcetic kan han spille på den defensive midtbane.

Det samme kan spillere som Alexis Mac Allister og Ryan Gravenberch, men de har begge vist sig at være bedst lidt længere fremme på banen end som 6’er.

Liverpool har 17 dage tilbage af transfervinduet til at handle, men lige nu ser det altså ikke ud til, at der bliver hentet en defensiv midtbanespiller.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce