Officielt: Palmer forlænger til 2033
Chelsea har tirsdag aften offentliggjort, at man har forlænget med Cole Palmer.
Nu gælder den frem til sommeren 2033, skriver klubben på sin hjemmeside.
Læs også: Manchester United vil hente tidl. Chelsea-stjerne
I forvejen løb kontrakten frem til sommeren 2031, men det er der altså nu ændret på.
Samtidig har han fået bedre betingelser i sin aftale efter en sæson, hvor han blev registreret for 15 oplæg og 25 mål i 45 kampe på tværs af samtlige turneringer.
Chelsea hentede Palmer til klubben fra Manchester City sidste sommer for omtrentlig 349 millioner kroner.
Den engelske landsholdsstjerne skrev i første omgang under på en syvårig aftale med option på yderligere 12 måneder.
Inden han kom til Chelsea, havde han spillet 19 kampe i Premier League for Manchester City.
Han fik sit gennembrud hos klubben fra det vestlige London i den seneste sæson, og det hele kulminerede med en udtagelse til den engelske EM-trup.
Cole Palmer blev ikke benyttet i Englands første to kampe, men herefter fulgte spilletid i samtlige af de næste fem kampe i en turnering, hvor England nåede frem til finalen.
Læs også: Osimhen til Premier League – på én betingelse
Det er imidlertid ikke den eneste Chelsea-stjerne, der kan få forlænget sin kontrakt.