Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romeo Lavia afslører: Derfor blev det Chelsea - og ikke Liverpool

Af Emil Plovgaard
14.08.2024 Kl. 21:44

Det var Chelsea, der i sommeren 2023 snuppede Romeo Lavia.

Lavia, der skiftede til The Blues fra Southampton, var ellers i stor stil rygtet til Liverpool.

Læs også: Arne Slot gør klar til ny transfer: Har udpeget Salah-afløser

Jürgen Klopps interesse i den belgiske midtbanespiller var ikke nogen hemmelighed, og Romeo Lavia havde gjort sig fornemt bemærket for Southampton.

Liverpool fik afvist flere bud på Lavia, der er et produkt af Manchester Citys ungdomsakademi, og derfor vendte man i stedet blikket mod Moises Caicedo fra Brighton. 

Men også her måtte Liverpool se sig slået af Chelsea.

I et nyt interview med The Athletic, afslører Romeo Lavia nu, hvorfor han valgte, som han gjorde, dengang i sommeren 2023.

– I har aldrig fået min version. Det handler om, hvad man læser i medierne. Jeg har læst en række artikler, og nogle af jer ved åbenbart mere end mig.

– Da jeg hørte om Chelsea, og det var længe inden alting startede, så var det en no-brainer. Jeg har læst noget stof, og jeg siger ikke, det er falsk, men min beslutning blev Chelsea.

– Hvis man sammenligner med andre hold, er Chelsea det hold, der vækster. Selvom resultaterne ikke går lige så godt som for andre hold, så skal man se det større billede. Da jeg så en gruppe unge, talentfulde spillere, som havde været de bedste spillere i deres tidligere klubber, så tænkte jeg, det kun kunne gå godt. Og nu, hvor jeg er her, har jeg indset, at det er sandt.

– Vi bygger noget fantastisk. Alle i klubben kan fornemme det, ikke bare spillerne. Manchester City og alle de andre hold har også været succesfulde, men det har de brugt år på.

Læs også: 400 millioner i løn: Ivan Toney tilbudt lukrativ kontrakt

– Jeg siger ikke, at vi har behov for det samme antal år, men det kommer ikke til at tage to uger. Selvtilliden er der, og så handler det om ikke at sammenligne sig for meget med andre, men kun fokusere på os selv, siger Romeo Lavia i et interview med The Athletic.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce