Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Pochettino lander kæmpe job

Af Morten Bruun Jørgensen
15.08.2024 Kl. 08:36

Mauricio Pochettino vender nu tilbage til trænergerningen efter blot et par måneder uden job.

Argentineren forlod Chelsea efter sidste sæson, men han skulle ikke gå arbejdsløs særlig længe, for nu er han blevet enig med USA om at blive landstræner for landet.

En række amerikanske medier har således skrevet, at Pochettino har sagt ja til jobbet, og det bliver nu bakket op af den troværdige journalist fra The Telegraph, Matt Law. 

Pochettino har tidligere arbejdet sammen med sportsdirektør for det amerikanske fodboldforbund, Matt Crocker, i Southampton.

Manchester United forhandler med Napoli

Dermed venter et stort arbejde forude for Pochettino, da USA går ind til den kommende VM-slutrunde som en af tre værtslande.

USA fyrede George Berhalter efter et exit allerede i Copa America-gruppespillet, og sidenhen har det store land jagtet en landstræner med et flot cv.

Pochettino har i løbet af sin trænerkarriere stået i spidsen for blandt andre Chelsea, Tottenham og Paris Saint-Germain, men det er første gang, at han skal være landstræner.

Som landstræner for USA vil Pochettino blandt andre råde over Christian Pulisic, Tyler Adams og Weston McKennie.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce