Ikke i tvivl: Liverpool misser top-seks
Liverpool er at regne som et af medlemmerne i det historiske Big Six-selskab.
Men i den kommende frem må klubben tage sig til takke med en placering uden for top-6 i Premier League.
Læs også: Liverpool accepterer bud på midtbanespiller
Sådan lyder vurderingen fra Sky Sports-ekspert Gary Neville.
The Reds vil sætte gang i sin første sæson under Arne Slots ledelse, der erstattede Jürgen Klopp tidligere på sommeren.
Slot har tidligere stået i spidsen for Feyenoord, med hvem han førte frem til Æresdivision-titlen i 2023 og KNVB Cuppen i den forgangne sæson.
Denne sæson er dog hans første i England, og det er noget af en arv, han skal løfte. Klopp vandt nemlig Premier League, Champions League, FA Cuppen og Carabao Cuppen i løbet af sin ni år lange periode på Anfield.
Neville mener ikke, Slot kan matche den succes med det samme.
I stedet mener han, at klubben kan falde sammen i den kommende sæson, hvor det mislykkede køb af Martin Zubimendi hænger som en mørk sky over Arne Slots første tid i klubben.
– Jeg er ikke sikker (omkring top-fire, red.). Mit overraskende bud er, at Liverpool ikke slutter i top-seks.
– Er der en risiko for, nu hvor Klopp er væk, at de kan falde helt sammen, lyder det fra Neville i podcasten Stick to Football ifølge Daily Mirror.
Liverpool begynder den kommende Premier League-sæson med en tur til nyligt oprykkede Ipswich.
Læs også: Romeo Lavia afslører: Derfor blev det Chelsea – og ikke Liverpool
Her kan Arne Slot få en perfekt start på sin Liverpool-karriere, efter at han endnu ikke har hentet en eneste spiller til klubben.